Artikler

FM25: Udskudt til foråret 2025

Efter ugers tavshed fra Sports Interactive, har man tilbage i 10. oktober 2024 valgt at udskyde udgivelsen af Football Manager 2025 – til marts 2025. Det er sket på baggrund af diskussioner med SEGA og SI’s andre partnere.

Det er en nyhed, der har vakt masser af vrede blandt FM-fans verden over. Her på FMCentralen.dk er vi narturligvis lige så skuffede, da enhver FM-gamer altid ser frem til efteråret, hvor en ny udgivelse kommer på banen. Dog har vi forståelse for beslutningen, da det uanset hvad ikke er acceptabelt at udgive et spil, der ikke lever op til forventningerne rent kvalitetsmæssigt.

Deja vu – det er sket før!

For de gamle gamere, så kan man måske huske, at man faktisk for 22 år siden oplevede samme skæbne – nemlig at Championship Manager 4 blev udskudt fra efteråret 2002 til marts 2003. Dengang introducerede man 2D kampmotoren – og dén var blandt andet en af årsagerne til, at spillet blev udskudt. Samme scenarie har vi i dag, hvor FM 2025 forventes massivt opgraderet – især på kampmotor-delen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button