Det nye Champions League format
Så er den seneste sæson af Champions League veloverstået. Den bød på flere overraskelser – blandt andet FC Københavns flotte gruppespil, hvor man spillede sig videre som 2’er, samtidig med at Manchester United storskuffede med en fjerdeplads i gruppen.
Samtidig må man lykønske Real Madrid og dens fans for at triumfere for sjette gang på elleve år! Det er en vanvittig flot statistik og er ikke set før. Det er spaniernes 15. Champions Leauge triumf i alt.
I næste sæson bliver Champions League dog væsentlig anderledes! Hvis man ikke – allerede – som FM gamer har stiftet bekendtskab med det nye format, så gennemgår vi det her i artiklen.
Det nye format
Fra næste sæson (2024/25) vil et nyt format nemlig blive taget i brug, efter UEFA godkendte ændringerne i maj 2022.
Champions League gruppespillet består i øjeblikket af 32 hold fordelt på otte grupper med fire hold i hver – hvor de to bedste hold fra hver gruppe kvalificerer sig til 1/8-finalerne.
For første gang i over 30 år bliver dette ændret.
Den nuværende struktur afløses nemlig med en liga med 36 klubber, hvilket er fire flere klubber end de oprindelige 32.
Klubberne vil ikke længere spille mod tre hold to gange, men i stedet møde otte forskellige hold med fire hjemmekampe og fire udekampe.
Kampprogrammet bliver bestemt ud fra seedning og lodtrækning. Enhver klub vil spille én kamp mod et hold fra hver pot hjemme, og én udekamp.
Her ses hvordan ligaen kan se ud, når alle kampe er færdigspillede. I toppen er der tæt duel om de øverste 8 pladser. Kun et to point adskiller 8. pladsen med 14. pladsen!
Den nederste halvdel ser endda endnu mere spændende ud, hvor op imod 14 hold var i spil om playoff-pladserne indtil sidste spilledag!
Hvordan fungerer knockout-fasen?
Der vil som nævnt være 36 i ligaen, og der er noget at spille om ved de fleste positioner:
- 1-8. pladsen giver direkte adgang til 1/8-finalerne
- 9-24. pladsen giver adgang til en playoffrunde, hvor klubberne mødes ansigt til ansigt i en hjemme- og udekamp, om en plads til 1/8-finalerne
- 25-36. pladsen er endestationen og giver ikke adgang til Europa League
Fra 1/8-finalerne bliver det som ved det nuværende format, hvor hold mødes hjemme og ude helt frem til finalen, der spilles over én kamp på et neutralt stadion.
For manges synspunkt skal der lyde ros til UEFA for ikke at tillade hold fra Champions League flytte over til Europa League!
Antallet af kampe
For os fodboldfans betyder dette ganske enkelt endnu mere topfodbold. Mere underholdning.
- Antallet af kampe i det nye format vil stige fra 125 til 189
- Hver klub vil spille mindst otte – i stedet for seks – og maksimalt 17
- Kampdagene bliver tirsdag, onsdag og også torsdag i visse uger
- Ligafasen spilles frem til og med januar
Nyheden om den øgede mængde af kampe er dog ikke noget, der er positivt for mange af topklubberne. Det tætte kampprogram i professionel fodbold er en stor udfordring for spillerne og klubberne. Hyppige kampe og rejser kan føre til træthed og øge risikoen for skader, hvilket kræver nøje planlægning og rotation af spillertruppen for at opretholde præstationerne på et højt niveau gennem hele sæsonen.
Det bliver spændende at se, hvordan Champions League føres ud i næste sæson!
Se om du kan føre en af disse klubber ind i det nye Champions League