FM24 Databaser

2007/08 database til FM24

Som passionerede Football Manager-entusiaster ved vi, at en af de mest spændende dele ved spillet er chancen for at genopleve historiske øjeblikke og rekonstruere legendariske hold fra fortiden. Derfor er vi glade for at kunne præsentere denne specialdesignede database til Football Manager, der tager udgangspunkt i sæsonen 2007-2008 – skabt af den eneste ene, The Mad Scientist.

Post Zidane-æraen

Fodboldsæsonen 2007-2008 var præget af intense kampe og mindeværdige øjeblikke, både på nationalt og internationalt plan. I Premier League lykkedes det Manchester United at sikre sig mesterskabet med en dramatisk afslutning, hvor de i sidste ende overgik Chelsea. Denne sæson var særligt bemærkelsesværdig for United, da Cristiano Ronaldo spillede en afgørende rolle med sine imponerende 31 ligamål, hvilket sikrede ham Premier League Golden Boot og hjalp klubben med at vinde deres 17. mesterskab.

Cristiano Ronaldo med Manchester United

På den europæiske scene leverede Champions League også spænding. Manchester United og Chelsea mødtes igen, denne gang i finalen i Moskva. Efter en intens kamp, der endte 1-1 efter forlænget spilletid, måtte vinderen findes gennem straffesparkskonkurrence. Her viste Manchester United sig stærkest, og Edwin van der Sar’s afgørende redning af Nicolas Anelkas straffespark sikrede United deres tredje Champions League-titel. Denne triumf markerede et højdepunkt i klubbens historie og cementerede Alex Fergusons status som en af de største fodboldmanagere nogensinde.

I Spanien oplevede La Liga en lige så dramatisk sæson, hvor Real Madrid løb med mesterskabet under ledelse af Bernd Schuster. De kongelige sikrede sig titlen foran rivalerne fra Barcelona, hvilket lagde grunden til en intens periode med rivalisering mellem de to giganter. Sæsonen 2007-2008 var også kendetegnet ved fremkomsten af talentfulde spillere som Lionel Messi, der begyndte at vise glimt af den storhed, der senere skulle definere hans karriere.

Spanien og David Villa under EM 2008

På internationalt plan sluttede sæsonen med EM 2008, hvor Spanien tog sejren og begyndte deres dominans af international fodbold. Holdet, ledet af Luis Aragonés, spillede en attraktiv og teknisk præget fodbold, som satte nye standarder i verdensfodbolden. Denne triumf blev starten på en gylden æra for spansk fodbold, som fortsatte med VM-sejren i 2010 og endnu en EM-titel i 2012.

Om denne database

Denne skræddersyede database giver os Football Manager-gamere chancen for at dykke ned i denne fascinerende periode af fodboldhistorien. For dem der ikke har gamet FM i denne periode, er det guld værd at prøve af. The Mad Scientist har omhyggeligt indsamlet data om spillere og klubber fra sæsonen 2007-2008 og integreret dem i spillet.

Man kan nu træne og lede sit yndlingshold fra dengang, deltage i de samme turneringer, og måske endda ændre historiens gang ved at træffe andre taktiske beslutninger.

Spilbare ligaer i sæsonen 2007-2008

Instruktioner

Vores specialdesignede database er tilgængelig for alle Football Manager-spillere. Alt, hvad du skal gøre, er at følge denne guide:

Hvem er The Mad Scientist?

Tro det eller ej, men The Mad Scientist er dansk! Han laver dog en masse content på engelsk, hvor han når bredt ud. Han bruger massevis af timer på at lave custom databaser, heriblandt denne 1998-1999 database. Kæmpe arbejde!

Se hans Twitch kanal nedenfor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button