FM24 Taktikker

Mourinho’s Chelsea 2004-2005

Så er vi klar med første taktik udgivelse her på FMCentralen. Vi har skruet tiden 20 år tilbage for at se, om vi kan genskabe José Mourinhos stærke Chelsea-taktik, som han siden hen har vundet mange trofæer med.

Bag om hovedpersonen

José Mourinho er en af de mest succesfulde fodboldtrænere i moderne tid, og hans tid med Chelsea i sæsonen 2004-2005 var en af hans mest ikoniske perioder. Mourinho er kendt for sin pragmatiske tilgang til spillet og for at være en mester i taktisk tilpasning baseret på modstanderen.

I løbet af sæsonen 2004-2005 opnåede Mourinho stor succes ved at implementere en defensivt stærk og disciplineret taktik, samtidig med at han udnyttede sine spilleres evner til at score mål. I denne sæson vandt han the double i form af Premier Leauge og Liga Cuppen (den daværende Carling Cup), mens man i Champions League nåede frem til semifinalen, hvor Liverpool blev deres overmand. Chelsea nåede at slå både FC Barcelona og Bayern München ud i knockout fasen.

Mourinhos nøgleelementer

  1. Solid defensiv organisation: Mourinho prioriterede altid at sikre en solid defensiv struktur. Dette inkluderede en stærk defensiv midtbane og en godt organiseret forsvarsopstilling. Han foretrak normalt en backfire forsvarsopstilling med to dybe forsvarere og to wingbacks, der var defensive og samtidig kunne deltage i angrebet.
  2. Kompakt midtbane: Mourinho satte ofte en midtbanetriangel op med en defensiv midtbanespiller foran forsvaret, understøttet af to centrale midtbanespillere, som kunne arbejde hårdt både defensivt og offensivt. Disse spillere skulle også være i stand til at bevare boldbesiddelsen og fordele spillet effektivt.
  3. Effektiv kontraspil: Mourinho var mester i at udnytte modstandernes fejl og skabe farlige kontrangreb. Han fokuserede på hurtige og direkte overgange fra forsvar til angreb, hvilket krævede hurtige og teknisk dygtige spillere, der kunne udnytte pladsen på banen.
  4. Stærkt fysisk pres: Mourinho forlangte altid, at hans hold skulle arbejde hårdt defensivt og lægge pres på modstanderen over hele banen. Dette bidrog til at forstyrre modstanderens opbygning af spillet og skabe muligheder for at vinde bolden tilbage.
  5. Dødbolde: Mourinho betragtede dødbolde som en vigtig del af sit holds taktiske arsenal. Hans hold var godt forberedt på både at forsvare og udnytte dødbolde, hvilket ofte førte til mål eller forhindrede modstanderens muligheder.

Daværende opstilling

I løbet af sæsonen 2004-2005 havde José Mourinho en kerne af spillere, som han ofte stolede på til at starte i de vigtigste kampe. Her er et bud på Mourinhos foretrukne startopstilling dengang:

Formation og indstillinger

Formationen bærer præg af en klassisk 4-3-3 med en stærk defensiv base, hvor målmand, midterforsvarerne og den defensive midtbane er forsvars-mindet, og kun har fokus på at holde den defensive garde. Den ene centrale midtbanespiller er sat som en klassisk central midtbanespiller med en Angrebsrolle, præcis som Frank Lampard spillede under Mourinho. Med denne pligt er han med til at støtte de angribende spillere under de offensive aktioner. Ude på kanterne har vi to kanter samt en fremskudt angriber. Disse tre positioner må gerne ændres, således det passer til dit holds evner.

Resultater med taktikken

Taktikken blev testet over én sæson med Roma, som muligvis ikke har samme kvalitet som datidens Chelsea-hold, men har mange af de samme type af spillere, herunder en Romelu Lukaku på Didier Drogbas position, som gjorde det meget fornuftigt! Derudover skal det nævnes, at der i første sæson blev holdt 16 clean sheets over 38 ligakampe i Serie A, og at man blev det 3. mest scorende hold.

Nøglefakta

  • Top 4 placering i første sæson
  • Ligaens 3. bedste offensiv baseret på mål for
  • Ligaens 5. bedste defensiv baseret på mod imod
  • En angriber med 20 mål i 24 kampe
  • Pointsnit: 1.92 point per kamp
  • Mål for i snit: 1.66 mål per kamp
  • Mål imod i snit: 0.89 mål per kamp

Her er et udvalg af billeder fra sæsonen i Roma.

Private File - Access Forbidden

Lignende artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button